Speedbådsbevis
Tag et Speedbådsbevis og bliv klædt på til at sejle din båd sikkert og kompetent. Hvis du skal sejle speed- eller motorbåd, skal du bestå Speedbådsprøven som består af en teoretisk – og praktisk prøve
I teoriundervisningen lærer du bl.a. om søvejsreglerne, afmærkninger, bådens motor, brand, tovværk, sikkerhed til søs, havmiljø og bæredygtighed. Den praktiske undervisning foregår i forskellige motorbåde, hvor vi inddrager teorien i praksis og træner de forskellige manøvrer du kan forvente at komme ud for under din sejlads.
I KDY Akademi integrerer vi teori og praktik og lærer dig at føre din motorbåd forsvarligt og varetage sikkerheden for fartøj og personerne ombord, under alle forhold.
Vores målsætning er, at give dig sejlerglæde gennem forståelse og viden om rigtigt sømandsskab – ikke blot et hurtigt ”bevis.
Tid:
Der undervises fra kl. 9.00 til kl. 15.00 begge kursusdage. Prøven afholdes på 2. kursusdag hvor sluttidspunktet kan variere.
Sted:
Kongelig Dansk Yachtklub - KDY
Rungsted Havn 46
2960 Rungsted
Obligatorisk undervisningsmateriale (skal anskaffes inden kursusstart):
Speedbådsbogen fra Weilbach til kr. 101,88
Pris kr. 101,88 hos www.weilbach.com
Fartøj:
Planende speedbåd (RIB) og større motorbåd.
Påklædning:
Varmt tøj og vandtæt fodtøj. Det er muligt at låne redningsvest og sejltøj.
Prøve:
Teoretisk multiple choice prøve på 30 minutter efterfulgt af praktisk sejladsprøve på minimum 20 minutter med ekstern censor, hvor du viser, at du har lært teorien og at du kan føre din motorbåd forsvarligt og varetage sikkerheden for fartøj og personerne ombord, under alle forhold.
Du skal være fyldt 16 år for at gå til Speedbådsprøven
Pris inkl. forplejning: KDY medlemmer: kr. 1.305,- Ikke medlemmer: kr. 1.450,-
Til dette kursus serverer vi en sandwich, frugt, kaffe, te og vand. Hvis du er vegetar bedes du give os besked senest to dage før kursusstart.
Prøvegebyr til censor og udstedelse af Speedbådskørekort betales separat (ca. kr. 500,- )
Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kursusansvarlig, Christian Jønsson på 2710 8746 eller på akademi@kdy.dk
KDY Akademi:
KDY Akademi er en del af Kongelig Dansk Yachtklub - KDY og drives af passionerede sejlere.
Som medlem i KDY får du:
- Mulighed for at sejle i klubbens mange forskellige både: J/70, J/80, DS37, 29er, Waszp, 29’er, Feva og Optimist
- Adgang til KDYs klublokaler i Rungsted, Skovshoved og Tuborg Havn
- Masser af undervisningstilbud i KDY Akademi og KDYs forskellige sejlerskoler i Rungsted og Skovshoved
- Invitation til KDYs mange aktiviteter gennem hele året
- For yderligere fordele kan du se mere på: www.KDY.dk