RU UNG | Tilmelding til sejlads i Ungdomscenter Rungsted | 102

8. april - 11. april
8. april kl. 17:00 til 11. april kl. 20:00
Ungdomscenter Rungsted

Tilmelding til sejlads i Ungdomscenter Rungsted

Sæsonen er lige på rapperne og vi skal have styr på holdinddelingen. I sæson 2024 har vi besluttet at samle alle sejlere i juniorjollerne om mandagen og onsdagen og alle sejlere i ungdomsjollerne/kølbåde om tirsdagen og torsdagen - Waszp træning vil dog være mandage og onsdage. Skaber dette kæmpe problemer, skal man hive fat i Ann-Marie der vurderer om vi kan lave tilbud på ugens andre dage.

Vi tilbyder vi følgende hold:

Junior træning - MANDAGE OG ONSDAGE:

  • Opti Opstart: Holdet for de helt nye og let øvede sejlere. Der er fokus på tryghed, jolletilvending, sikker sejlads på alle halser og kurser. Der er specielt fokus på at sejlerne lærer at sejle mod vinden - det der hedder kryds og at de generelt nyder at komme på havnen og være på vandet. Leg er et stort element på dette hold. Pris: 2000kr
  • Opti C2: Holdet for let-øvede sejlere der er trygge ved at sejle og har mod på at lære mere. Sejlerne får tildelt deres egen jolle som de på sigt træner i hver gang. Sejlerne begynder at kende de forskellige terminologier, sidder på essingen og sejler og har nogenlunde styr på rorpindsforlængeren. Når vejret er til det sejler alle selv, når det blæser lidt mere deles vi om jollerne. Vi tager ud til vores første kapsejladser. Der er altid et element af leg i træningen. Pris 2500kr
  • Opti C1/B: Holdet for øvede sejlere der altid sejler i deres tildelte jolle. Træningen udvikler sejlernes færdigheder og kan også skiftes ud med sejlads i 2-mandsjolle. Vi tager fælles til kapsejladser på Øresund og deltager i 2- dages stævner i løbet af sæsonen. Det forventes at sejlerne er træningsparate - dvs at de gerne vil blive dygtigere sejlere og vi er altid friske på at lytte til ideer og ønsker fra sejlerne. Pris 2500kr
  • Zoom 8: Holdet er for sejlere der er for store til optimisten. Træningen udvikler sejlernes færdigheder og kan også skiftes ud med sejlads i 2-mandsjolle. Vi tager fælles til kapsejladser på Øresund og deltager i 2- dages stævner i løbet af sæsonen. Det forventes at sejlerne er træningsparate - dvs at de gerne vil blive dygtigere sejlere og vi er altid friske på at lytte til ideer og ønsker fra sejlerne. Pris 2500kr
  • TIRSDAGE og TORSDAGE: Optimisttræning for de sejlere der ikke har mulighed for at deltage mandage og onsdage. Pris 2500kr

Ungdomstræning - TIRSDAGE OG TORSDAGE:

  • J/70 sejlads: Træning i J/70 lølbåden der er en mindre kølbåd i klassen sportsbåde. Træningen tilrettelægges i forhold til de unges ønsker. Om tirsdagen kan der deltages i aftenmatch og om torsdagen kan de øve sig på boathandling og træne til at blive godkendt skipper. Begge dage er der trænere der sørger for god træning. Pris 2500kr
  • Duelighedstræning i J80: Det er muligt at tilmelde sig et duelighedsforløb i klubbens J80 kølbåde. Duelighedsbeviset svarer til et kørekort til søs. Sejlerne har en øvet instruktør om bord der kender alt til hvad de unge skal lære for at bestå den praktiske prøve. Træningen er 1 gang om ugen. Prøven kan afholdes inden sommerferien eller i slutningen af september alt efter sejlerne indlæringskurve. Pris 2000kr eksl prøvegebyr.
  • Waszp træning: Holdet er for øvede sejlere der drømmer om mere fart og spænding. Man skal være parat til en dukkert og en ihærdig kamp med jollen. Til gengæld lover vi gode oplevelser når først jollen flyver hen over vandet. TRÆNINGSDAGE: mandage og onsdage. Pris 3000kr
  • Jolletræning: Unge der ønsker at kaste sig over sejlads i ILCA og/eller 29er skal tilmelde sig dette hold. Vi har fokus på at blive fortrolige med jollerne og deltager i lokale kapsejladser på Øresund. Pris 2500kr

Ønsker man at benytte sig af forskellige tilbud eller skal man på efterskole til sommer og er derfor ikke aktiv efter sommerferien kan man ringe til Ann-Marie og høre hvordan vi sammensætter den bedste løsning til sejleren. 

Tilmeldingsfrist:

11. april 2024 kl. 23:50
Tilmeldingsfristen er overskredet