KDY FOREDRAG | Nyholm - Kernen i Søværnets historie | 140

17. marts - 17. april
17. marts kl. 18:30 til 17. april kl. 21:30

Nyholm

Kernen i Søværnets Historie

KDY Foredrag af

tidligere Forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen

Rungsted Syd torsdag den 17. marts 2022, kl. 1830.

 

I 1692, for 330 år siden, løb orlogsskibet Dannebroge som det første af mange af stablen på Nyholm. Siden er en lang række skibe søsat fra beddingerne foran Spanteloftsbygningen. I dag dækker ”Marsmarken” beddingsarealet, men den store dobbelte egetræspullert ved bedding nr. 1 er bevaret. Det sidste skib den bremsede under stabelafløbningen var ubåden Dryaden i 1926.

Nordligst på Nyholm ligger Batteriet Sixtus med en række kanoner fra Flådens sidste fregatter, og der vajer Rigets Flag. Ene af alle hejses det sommer og vinter ved solopgang, nedhales når solen synker under kimingen og går kun på halv Langfredag og ved Regentens død – men på kong Christian X’s forlangende også da de seks Dragen-torpedobåde i 1941 blev forlangt udleveret til besættelsesmagten, og i 1996 da kisterne med Forsvarschefen, admiral Hans Garde, hans hustru, staben og flyets besætning kom til København efter flystyrtet ved Vàgar på Færøerne.

På Nyholm står Mastekranen og Hovedvagtsbygningen, begge tegnet af Philip de Lange, Marinekasernen, Gamle Østre og Vestre Takkeladsbygning, Søværnets Officersskole… plus nok en mængde andre bygninger af større eller mindre ælde og værdighed, men alle del af det der i århundreder var Danmarks største arbejdsplads hvor Flådens skibe blev bygget, vedligeholdt, repareret og lå udrustningsklare: Holmen med Flådens Leje.

En ny forsvarslov dikterede i 1996 Flådens udflytning fra Holmen, fraset Nyholm. Men i 2018 blev officersskolen flyttet til Svanemøllens Kaserne, og i 2026 skal resten af Nyholm rømmes og sættes til salg.

Hvad arealet skal bruges til, er fortsat uklart. Holmen er nationalt industriminde som den ældste og længst fungerende arbejdsplads i landet, i det attende og nittende århundrede et førende teknologicenter hvorfra nye teknikker spredtes til danske virksomheder, og de bevarede bygninger afspejler flere af de vigtigste perioder i Danmarks industrialisering. En del af bygningerne på Nyholm er da

Som talsmand for Initiativgruppen Nyholm har admiral Sloth Jørgensen gennem år utrætteligt arbejdet for bevaring af Nyholm som kernen i fortællingen om Søværnets lange historie. Ikke som et museum, men som en levende erindring om Flåden, som skal omfatte Skibene på Holmen, og være friholdt af skæmmende nyt byggeri fordi Nyholm udgør en enestående del af vores fælles kulturarv. I sit foredrag vil Sloth Jørgensen fortælle om hvor galt det kan gå, om mulighederne, og hvor langt man er nået.også fredede, men mange, også væsentlige, er det ikke, og en sikring af helheden foreligger ikke.

Vi mødes i Rungsted Syd torsdag den 17. marts kl. 1830, spiser lidt mad og hører derefter Tim Sloth Jørgensens foredrag. Efter foredraget kaffe, the og lidt kage. Vi forventer at slutte ca. 2130. Prisen for arrangementet er kr. 90,- som betales ved tilmelding på hjemmesiden.

Tilmeldingsfrist tirsdag den 15. marts 2022

Med sejlerhilsen

Finn Wiberg-Jørgensen

Tilmeldingsfrist:

15. marts 2022 kl. 23:55
Tilmeldingsfristen er overskredet