KDY Foredrag | Danmark i en verden under pres – Så hvad nu?

mandag, 17. marts klokken 19:00
17. marts kl. 19:00 til 20:30
Skovshoved Havn
Skovshoved Havn, 2920 Charlottenlund, Danmark
Vis på kort
KDY Foredrag | Danmark i en verden under pres – Så hvad nu?

Kære medlemmer,

Den første måned med Donald Trump ved roret i det ovale værelse har været tumultarisk. Udmeldingerne fortæller klart, at Europa kigger ind i en ny verdensorden.

Kongelig Dansk Yachtklub har derfor den store fornøjelse at invitere jer til en spændende aften med Lone Wisborg, tidligere ambassadør i Washington under Donald Trumps første præsidentperiode. Lone Wisborg har frem til årsskiftet 2024 / 2025 været Danmarks faste repræsentant ved NATO i de 3 år, Ukraine har ligget i krig med Putin.

Den netop overståede årlige Wehrkunde-konference i München fortæller, at den aktuelle geopolitiske situation kan opsummeres i citatet: ”Der er årtier, hvor intet sker, og der er uger, hvor årtier sker”. Citat: Vladimir Lenin.

Lone Wisborg er i dag sin helt egen i Wisborg Advisory og vil give os et unikt og dagsaktuelt indblik i den geopolitiske situation med fokus på forholdet mellem KRINK (Kina Rusland, Iran, Nord Korea) og USA, Europa og Danmark.

 

Vi kommer ind på spørgsmål som:

  • Rigsfællesskabet
  • Baltikum og Putin
  • Nato og Trump
  • Ukraine
  • Cyberkrigen - hvornår går strømmen igen
  • Kina og Taiwan
  • De nye Brick lande, Blockchain og dollaren
  • Hvad skal vi forvente
  • Hvad skal vi frygte

Lone Wisborgs erfaringer fra diplomatiets inderkreds, vil give os mulighed for en dybere forståelse af de udfordringer, vi som danskere står overfor i denne stadig mere urolige verden. 

 

PRAKTIK:

Der er max. 100 pladser til foredraget, så tilmelding i her på siden er strengt nødvendigt. 

Dato: 17. marts 2025
Sted:  KDY Skovshoved Havn
Tid:    Middag:    kl. 18.00 – 19.00
           Lone Wisborg får ordet  kl. 19:00 – 20:30

Middag 18.00 - 19.00: Sejlklubbernes Spisehus byder i dagens anledning på lækker buffet med salater og to slags kød, kage og kaffe for blot kr. 155,- Tilmelding direkte til Sejlklubbernes Spisehus på info@sksh.dk eller 39643046

Drikkevarer kan købes i restauranten 

 

Vi glæder os til at se jer.   

Peter Midtgaard / Næstformand, mm

Kongelig Dansk Yachtklub

 

BAGGRUND:

Lone Dencker Wisborg (født 1966) er en dansk diplomat og jurist. 

1991 Kandidatgrad i jura (cand.jur.) fra Aarhus Universitet.

1992 Diplomatiske karriere i Udenrigsministeriet 

2011 Ambassadør i Spanien 

2019 Ambassadør i USA, som den første kvinde på posten. 

Under hendes vagt skulle hun håndtere den diplomatiske uro, der opstod efter, at Donald Trump i 2019 foreslog at købe Grønland. Forslaget mødte modstand, den danske statsminister Mette Frederiksen kaldte ideen "absurd", hvilket fik Donald Trump til at aflyse et planlagt statsbesøg i Danmark.

Lone Wisborg spillede en central rolle i at håndtere situationen, hvilket resulterede i en telefonsamtale mellem Trump og Frederiksen. Efter samtalen ændrede Trump tone og omtalte pludselig Frederiksen som en "vidunderlig kvinde".

2023 Danmarks faste repræsentant ved NATO, hvor Lone Wisborg repræsenterede Danmark i Nordatlantisk Råd.

2025 Etablerede Wisborg Advisory, med fokus på geopolitisk rådgivning.

Tilmeldingsfrist:

13. marts 2025 kl. 23:00
Tilmeldingsfristen er overskredet