KDY CRUISING | Overskyllede bopladser | 140

torsdag, 27. januar klokken 18:30
27. januar kl. 18:30 til 21:30
Rungsted Havn 42
Rungsted Havn 42, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
Vis på kort
KDY CRUISING | Overskyllede bopladser | 140

KDY Foredrag af

Tidligere museumsinspektør, cand.phil. Jørgen Dencker

ALLE KDY MEDLEMER, SÅVEL SOM GÆSTER ER VELKOMNE TIL AT DELTAGE

Fund fra overskyllede stenalderbopladser i Storstrømmen og Smålandsfarvandet

I forbindelse med anlæg af nye søkabler og den Nye Storstrømsbro fandt man i Storstrømmen og Smålandsfarvandet adskillige undersøiske stenalderbopladser, der er mellem 9.500 og 6.700 år gamle.

Vores forfædre var også udsat for stigende vandstand. På 2.800 år steg vandstanden i det sydøstlige Danmark ca. 11 m. Bopladserne lå ved de lave kyster, godt i læ i det dengang meget smallere farvand, og som vandet steg, blev de efterhånden eller måske brat dækket af bølgerne.

Dette er bl.a. forklaringen på, at der netop her findes så mange velbevarede undersøiske stenalderbopladser. Ofte er bevaringsforholdene fantastisk gode. Redskaber af organisk materiale (træ, ben, snor) er så velbevarede, at de bidrager til ny, spændende viden om vores forfædre. 

Jørgen Dencker der i mange år var teamleder for marinarkæologiske undersøgelser på Vikingeskibsmuseet, fortæller om undersøgelsen og de for danske farvande usædvanligt velbevarede fund.

Vi mødes i Rungsted Syd torsdag den 27. januar kl. 1830, får en smule at spise og hører derefter Jørgen Denckers spændende foredrag. I pausen kaffe eller the og lidt kage. Vi forventer at slutte ca. 2130. Prisen for arrangementet er kr. 90,- som betales ved tilmelding på hjemmesiden.

Med sejlerhilsen

Finn Wiberg-Jørgensen

Foto: Vikingeskibsmuseet

Tilmeldingsfrist:

25. januar 2022 kl. 23:00
Tilmeldingsfristen er overskredet