KDY | Tendertour 2024 | 140

søndag, 15. september klokken 10:00
15. september kl. 10:00 til 16:00
KDY | Tendertour 2024 | 140

15. september 2024 skal du opleve det København, du slet ikke kender

Tender touren skal i 2024 igennem slusen, som kun passeres af fartøjer med maks. højde på 3,00 meter. Det er frivillige slusevagter fra Sydhavnsklubberne, der sikrer at vi kommer ud og ned i Sydhavnen – op og hjem igen. Betalingen er en ramme øl – hver vej – for hele KDY-flåden. Sammen skal vi ned og opleve Sydhavnen. Fyldt med eventyr og gode historier, oplever alt det som ligger lige bag opfyldningen ”Tippen”. Vild natur skabt på opfyld, afbrændte sporvogne og skrald fra hundredvis af anlægsarbejder i København.

Opleve en unik biodiversitet skabt alene de sidste 30 år, hilse på de kommunalt ansatte og fritgående ”Alpakaen”, der er rejst hertil fra Sydamerika – en krydsning mellem en lama og en kamel.

Der er flere sejl & bådklubber end du møder op langs Øresundskysten mod Helsingør. Sammen skal vi opleve bådklubben Molen, Sejlklubben To - kosten og Sejlforeningen Enigheden, bare for at nævne nogle af de mange KDY søsterklubber i Sydhavnen. Vi møder festlige originaler, brovtende mandspersoner og kvinder der glemte at tjekke spejlet inden afgang. Deres skurer og kolonihavehuse, der ikke alle lever op til det kommunale regelsæt. Frokosten indtages enten i Tutten på Mellemfortet eller måske i Cafe Syd.

Vi sejler ind i Anker Jørgensen land, og du får en førstehånds introduktion til hovedstadens nye hippe bydel. Ja, du læste rigtigt – København SV - nu med Metro M4 havnelinjen, på Mozart Plads der kører under jorden fra Orientkaj i nord til København Syd.

Kort sagt: En fælles ekspedition hvor alle KDY-medlemmer, der har ”Ja” hatten på og begge øjne åbner for nye indtryk er velkomne. Det bliver ikke kedeligt, så på gensyn – unge og ældre KDY-medlemmer.

Mødested: Ofelia Plads kl. 10.00

Tilmeldingsfrist: 10. september 2024

Deltagergebyr søndag (inklusive frokost og sluse): 150 kr.

Tilmeldingskrav

Alderskrav: 1 - 99 år

Tilmeldingsfrist:

15. september 2024 kl. 23:00
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab