GLÖGG AFTEN MED JULEMIDDAG 
 Hvornår: torsdag d. 5 DECEMBER 2024 kl.18.00 
 Hvor: Klubhuset i Rungsted 
   
 Sædvanen tro, afholder KDY vores hyggelige glögg aften med julemiddag i Rungsted, med mødested Rungsted klubhus indgang SYD til indtjekning og gløgg i pejsestuen/baren. 
 Vi mødes til et glas glögg kl. 18.00, herefter er der fælles middag med en udsøgt menu, en rigtig julemiddag med and og flæskesteg med tilbehør og med risalamande til dessert, som kun Tina kan lave det, og selvfølgelig er der i år 2 mandelgaver til de heldige. 
 Efter spisning med indlagt overraskelse, lysbilledshow fra alle arrangementer, sommerens dejlige ture, som alle har haft en stor tilslutning. Har i billeder fra nogle af arrangementerne/turene, så send dem gerne til Lars på mail: lars@taarnskov.dk. 
 Der er således lagt op til et dejligt gensyn, både med sommeren og herlige sejlervenner 
 Hold øje med hjemmesiden, for det kan blive nødvendigt med begrænset tilmelding, grundet regler (Brandvæsnet) om hvor mange vi må være i lokalet. 
  Pris pr. person 360,00 kr   
 Drikkevarer for egen regning. 
 KDY vin sælges kun i hele flasker inde i lokalet. 
 Øl og vin i glas købes i baren hos Claus 
 Tilmelding senest d.29 november 
  Cruisingudvalget