”We choose to go to the Moon in this decade, not because they are easy, but because they are hard”
John F. Kennedy, 12. september 1962 på Rice University
Foredrag: 'Vi skal til Månen igen' med Mariann Albjerg
I 1962 understreger JFK, at det er altafgørende for USA at afsætte alle deres ressourcer til og dermed overhale Sovjetunionen i at komme først til månen. Det blev også Mariann Albjergs livsskæbne, her blev det første frø sået.
Mariann Albjerg er danskeren, som brød lydmuren og nåede at blive højt placeret i hierarkiet i den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Hør Mariann Albjerg i KDY Loungen, Tuborg Havn – Tirsdag d. 20. februar 2024, kl 19.00 - fortælle om sit liv ved knapperne i kontrolcenteret, og hvad fremtiden bringer for dansk og international rumfart.
For Mariann blev det til en 30-årig karriere, der indebar et helt årti med arbejdet i Mission Control, som ”Flight Integration Manager. Kvinden med det overordnede ansvar for de mange videnskabelige forsøg på rumfærgerne – derude - i rummet.
Mariann uddannede sig til kemotekniker, og da hendes daværende mand blev tilbudt job i Houston i USA, drog de begge af sted. ”Jeg var fast besluttet på at arbejde for NASA." Da NASA i 1989 ansatte, kom Mariann fra Danmark igennem nåleøjet – og drømmen gik i opfyldelse.
"Vi arbejdede i skiftehold, men jeg har indimellem været på arbejde 16 timer ad gangen, for man blev tit hængende og så, om det hele gik efter bogen. Jeg var i Mission Control, da Columbia landede første gang, og der røg jeg cigarer med kollegerne, mens de amerikanske flag kom frem overalt, og hele USA holdt fest," husker Mariann. Da hun sluttede karrieren, havde hun 100 videnskabsfolk under sig.
Mariann besøgte kaptajnen på den internationale rumstation, danske Andreas Mogensen, lige før han i august tog Elon Musk raketten, op på den internationale rumstation - for et 6 måneders ophold.
»Ofte tænker jeg, at vi ville være meget længere i dag, hvis ikke politikerne blandede sig så meget i rumforskning”. Hvor skal vi hen, Månen, Mars eller en anden planet? Kom og få en forrygende historie og et bud på fremtidens rumfart.
Beretningen fra rummet starter klokken 19.00. Deltagelse er gratis, og der er maksimalt plads til 55 deltagere, så tilmeld dig i god til. Husk P-registrering.
SPISNING
Har du lyst til lidt at spise inden, kan vi anbefale at du reserverer bord på Restaurant Address tlf.: 38 43 00 83, eller www.addresstuborghavn.dk