Denne begivenhed er aflyst
Det er derfor ikke muligt at tilmelde sig.

KDY | Foredrag: Spækhuggere | 140

torsdag, 7. marts klokken 18:00
7. marts kl. 18:00 til 21:00
Kongelig Dansk Yachtklub - Sejlerskole
Rungsted Havn 42, 2960 Rungsted Kyst, Danmark
Vis på kort

Spækhuggere

De seneste år har spækhuggerne ved Portugals og Spaniens kyster angrebet over 500 sejlbåde og sænket mindst 3. Hvad sker der? Er de gået amok, tager de hævn eller er det en del af deres naturlige adfærd? Marinbiolog og spækhugger-ekspert Hanne Strager forsøger at besvare dette og mange andre spørgsmål om disse karismatiske rovdyr.

Få dyr – måske på nær ulve – kalder på så stærke og ambivalente følelser som spækhuggere. I foredraget tager marinbiolog Hanne Strager tilhørerne med på en rejse til nogle af de steder hvor spækhuggerne lever. Den tilhører familien af delfiner og har et avanceret socialt liv med stærke familiebånd; er intelligente og kommunikerer med hinanden.

Vi skal høre om det fuldstændig fantastiske samarbejde mellem hvalfangere og spækhuggere i en lille by i Australien, følge kampen for at få hvalerne ud af ”The Whale Jail” i det østlige Rusland, høre om forfølgelse af spækhuggere i blandt andet Norge og Island, men også om hvordan disse holdninger gradvis kan ændres, selv hos fiskere og hvalfangere.

Hanne Strager er cand. Scient. i biologi og har skrevet speciale om spækhuggere i Norge. Hun er desuden forfatter, tilrettelægger af udstillinger og videnskabsjournalist. Hun har ledet ekspeditioner og studeret spækhuggere i blandt andet Norge, Kamchatka, Australien og Island og har skrevet bogen ”The Killer Whale Journals” om vores relation til spækhuggere.

Hanne har fulgt spækhuggerene siden sin studiestart, hvor hun var på Lofoten for at følge dem, og også for nylig i lystbåd sejlet gennem Gibraltarstrædet og ud til Azorerne.

Hanne har for nylig udgivet The Killer Whale Journals med sin forskning og kommer og fortæller om ikke bare den sidste forskning og oplevelser, men også historier fra tiden med
hvalfangere.

Spænd redningsvesten og kom for at blive lige så fascineret af disse dyr, som Hanne er.

Vi starter med en let spisning kl 18, hvorefter Hanne overtager scenen. 

Pris 115 kr.