Sommerlejr på Rungsted Havn og Ungdomsøen
NU SKER DET!!!!!
Alle unge sejlere mellem 8 og 15 år inviteres til 5 super fede dage på Rungsted Havn og Ungdomsøen (Middelgrunden) ud for Københavns havn. Lejren er med overnatning, forplejning og massere af sjove oplevelser på land og på farvendet Øresund.
Vi mødes mandag kl. 10 på Rungsted Havn og tilbringer tiden der frem til onsdag morgen. Der er overnatning i KDY's klublokale Nord og måltider foregår ligeledes i KDYs lokaler. Onsdag formiddag sejler vi i ribs til Skobshoved, hvorfra vi sejler J/70 til Ungdomsøen/Middelgrunden. Overnatning her foregår i shelters. De mindste kommer til at sove sammen med mindst 1 voksen. Alle spiser måltiderne i Fortets spisesale og det forventes at alle tager del i at hjælpe med diverse praktiske opgaver, for at få det hele til at køre optimalt.
Vi har gennem fondsansøgninger fået prisen ned på 2000 kr. pr sejler, og er stadig igang med at tjene penge til turen ved at sælge toiletpapir i sække. Du kan deltage i salget ved at få familie og venner til at købe en sæk her: Toiletpapir - KDY - Kongelig Dansk Yachtklub.
Når vi er i Rungsted er aktiviterne på vandet jollesejlads, SUP og kajak, mens på Ungdomsøen sejler vi i J/70.
Med i prisen får du:
- Aftensmad mandag til torsdag
- Morgenmad tirsdag til fredag
- Frokost tirsdag til fredag
- Frugt og snacks
- Beachvolley og spil
- Fede sejloplevelser i 29'er, Feva, Optimist og J/70
- Sjove aktiviteter på Øen: Lasertag, Ø-stratego mm
- Hygge om aftenen med bål i Amfiteateret
- Badning og Sauna
- Tid til bare at være og udforske øen på egen hånd og de mange aktivitetsmuligheder der er
Tilmelding er bindende og opdeles i 2 rater: 1. rate på 1500 kr. betales ved tilmelding, 2. rate på kr. 500 opkræves i juli.
Vi modtager gerne hjælp fra forældre, der synes det kunne være spændende at være med på lejren. Kan du bidrage hører vi meget gerne fra dig til f.eks.: Daglig hjælp på lejren til overnatning og logistik, økonomiske sponsorater, snacks og andre lækkerier, mm.
Aktiviterne på vandet er opdelt i mindre grupper og vi sørger for at tage os godt af alle - små som store børn.
Mere information og bidrag til lejren kan ske ved at kontakte Rie Buchardt på rbu@kdy.dk eller 2710 8740.
Sejlerhilsner,
Rie, Flemming og Ann-Marie.