KDY´s Generalforsamling 2025

torsdag, 30. januar klokken 17:30
30. januar kl. 17:30 til 20:00
Tuborg Havn
Tuborg Havnepark 15, 2900 Hellerup, Danmark
Vis på kort
KDY´s Generalforsamling 2025

KDY indkalder hermed til ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2025 kl. 17.30 i Tuborg Havn i henhold til klubbens vedtægter § 7. 

OBS! Du skal kun tilmelde dig her, hvis du ønsker at deltage i middagen efter Generalforsamlingen. Deltagelse i Generalforsamligen kræver ikke tilmedling. Du kan ikke tilmelde ledsager til middagen, da alle medlemmer skal registrere sig med deres medlemslogin her på siden. 

Den fuldstændige årsrapport, godkendt af revisionen, med ledelsesberetning og noter i henhold til vedtægterne kan findes på www.kdy.dk samt til gennemsyn på KDY’s sekretariat efter den 13. december. 

Stemmeret har alle personlige medlemmer af klubben, der er fyldt 18 år, og som har været medlemmer i mindst tre måneder før generalforsamlingen og har betalt forfaldent kontingent. 

Stemmeret kan udøves ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Dog kan et stemmeberettiget medlem, der er til stede på generalforsamlingen, kun stemme ved fuldmagt for ét andet medlem af KDY. Medlemskort skal forevises ved indgang til generalforsamlingen, herunder registrering af eventuel fuldmagt. 

Kom venligst i god tid til registreringen inden åbning af generalforsamlingen. Umiddelbart efter generalforsamlingen er KDY vært med dagens ret og et glas vin i Restaurant Address. 

Af hensyn til bordreservation venligst tilmeld dig i MentoClub, hvis du ønsker at deltage i middagen. Har du spørgsmål - venligst send en mail til iha@kdy.dk.

 

Generalforsamlingens dagsorden i henhold til vedtægternes § 8: 

1. Valg af dirigent. 

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 

3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport for det forløbne år til godkendelse og meddelelse af decharge. 

4. Fastsættelse af kontingenter. 

5. Behandling af eventuelt indkomne forslag: 

    Ingen forslag  

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, formand, valgkomité samt revisorer. 

a. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg og villig til genvalg: Gert Fisker Tomczyk, Christian Kamp og Jeppe Borch.  

Henrik Kirketerp udtræder automatisk efter seks år iflg. gældende regler. 

Tomas Dyrbye udtræder automatisk efter seks år iflg. gældende regler.

Valgkomité indstiller Susanne Ward og Jan Ussing Andersen som nye bestyrelsesmedlemmer.

b. Valg af formand: Formand Anne Sofie Munk-Hansen er på valg, og villig til genvalg.

c. Valg af valgkomité: Formand Jørgen Thorsell udtræder efter tur. Henriette Koch bliver ny formand efter tur.
Bestyrelsen indstiller Tomas Dyrbye til valgkomitéen. 

d. Valg af revisorer: Pricewaterhousecoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab foreslås genvalgt. Kritiske revisorer er på valg og Peter Allan Andersen og Søren Leopold forslås genvalgt.  

7. Emner til orientering og drøftelse. 

 

……………. 

Fuldmagt til Generalforsamlingen

Såfremt du ikke deltager i Generalforsamlingen har du mulighed for at give et andet medlem en fuldmagt, så denne kan stemme om ovenstående på dine vejne.  

Du finder fuldmagt på dansk og engelsk her under.  

Når du har åbnet linket højreklikker du på det og trykker download/åben i billedefremviser. Herefter kan du printe dokumentet

DANSK VERSION

ENGLISH VERSION

Tilmeldingsfrist:

27. januar 2025 kl. 23:50
Tilmeldingsfristen er overskredet