KDY | KDY Tender Tour 2023 | 140

16. september - 17. september
16. september kl. 16:00 til 17. september kl. 17:00
KDY | KDY Tender Tour 2023 | 140

Oplev Københavns Havn på en helt ny måde. Vi starter ved Ophelia Plads og sejler havnen igennem i vores tendere/gummibåde/ mindre både uden mast, på en guided tur til Bådeklubben Valby (ved sluserne) hvor der er frokost, og derefter guided tur tilbage, med indlagt konkurrence.

Foreløbigt program:

Lørdag d. 16 sept. 2023

Vi mødes med vores både (motor og sejl) ved Ophelia Plads lørdag d. 16. september kl 16.00 og nyder i fællesskab en GT hvor der samtidig er briefing.

Om aftenen tændes grillen, og der fælles hygge i bådene/ på kajen. KDY sørger for god mad og lækkert tilbehør. Du sørger selv for drikkevarer, tallerkener, glas, service og det gode humør.

Om aftenen vil der være en ”Aften Tour Ekspedition” til udvalgte ”vandhuller” i det gamle København, som kun kan nås fra søsiden.

Søndag d. 17. sept. 2023

Efter medicin uddeling er der kl. 10.00 afgang fra Ophelia Plads i vores RIP’s, tendere, små motorbåde der kan komme under broerne.  Målet er Bådekluben Valby ved sluserne. På turen vil der være guidning på VHF, hvor sjove historier og skrøner om den gamle havn vil blive fortalt.

Velankommet til Bådeklubben Valby, vil der blive serveret frokost med øl/vand i den gamle hyggelige klub.  Og herefter går turen tilbage til Ophelia Plads, og vi tager herefter hjem efter en oplevelsesrig weekend i Københavns Havn.

Økonomi:

Grill aften incl. GT.     Kr. 200,00 pr. person

Frokost i Valby Sejlklub    Kr. 150,00 pr. person

 

Havnepenge betaler vi selv.

Drikkevarer til grillaften medbringer vi selv.

 

Andet:

Sikkerhedsbestemmelser for Cruising

I forbindelse med fællesarrangementer er følgende sikkerhedsbestemmelser gældende: Udstyr

Sikkerhedsudstyr ombord, personligt og fartøjets, skal kunne leve op til enhver tid gældende lovgivning, og være i forsvarlig stand, ligesom evt. gæster skal have den fornødne instruktion i brug.

 

Forsikring:

Hver deltagende båd skal være omfattet af en gyldig tredjeparts ansvarsforsikring.

 

Ansvarsfraskrivelse:

Deltagerne deltager i arrangementet fuldstændigt på deres egen risiko. Den arrangerende myndighed påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet.

 

Bæredygtighed:

Alt materiale udsendes kun elektronisk, og vi følger Havnenes ordninger for sortering af alt affald. Se mere på www.kdy.dk

Seneste tilmelding mandag d. 11. sept 2023

Tilmeldingsfrist:

11. september 2023 kl. 00:00
Tilmeldingsfristen er overskredet